Valg før du køber hus el. træhus

Forside ATB-huse     

Når huset er valgt er der normalt stadig en hel del valg
der skal tages, medmindre man har valgt en nøglefærdige
pakkeløsning.

Opvarmning:

Spørgsmål;
Hvilken type opvarmning er bedst til et nybygget hus / træhus?

Svar;
Det er et ret kompliceret spørgsmål at besvare kort, men jeg
kan sige at gennerelt er der en sammenhng mellem arbejdsindsats
og pris. Hvis man er indstillet på at arbejde lidt selv, er
fyring med træpiller og træbriketter billigst, man kan spare
måske 30-50% i forhold til fyring med gas/ olie. Gas og olie
fyr giver en rimelig pris og en høj komfort. Det samme glder
for varmepumper der kan være billige i drift, men ofte har højere
anskaffelsespris. El varme er meget dyr og kan ikke anbefales.

se også mit svar til ventilation / varme genvinding, brændeovn.

Varmegenvinding kontra ventilation:

Spørgsmål;
Jeg ønsker ikke at betale 50.000 for et varmegenvindingsanlæg,
kan jeg ikke klare mig med ventilatorer på wc et som altid har
fungeret godt.?
Svar;
I nybyggeri er der et krav om at luften skal udskiftes hver
2 time, af hensyn til indeklimaet, og at der skal suges ud fra
“forurenede” rum som køkken, bad og bryggers, samtidig
med at der tilføres frisk luft i “rene” rum som stue
og værelser. Teoretisk kan du godt klare dig med kraftige ventilatorer
i de “forurenede rum” og friskluftventiler i de rene
rum. Men vær opmrksom på at ventilatorerne skal køre hele tiden
så du får et ret stort varmetab på den konto, mere end 1/3 af
varme udgiften kan gå til ventilation. Varmetabet fra ventilationen
kan også betyde at du skal isolere mere andre steder i huset
for at overholde varmetabsrammen, hvilket også kan blive dyrt.
Vær også opmærksom på at varme genvindingsanlæget kan være med
til at fordele varmen fra eks en børndeovn. Alt i alt anbefaler
jeg varmegenvinding aht. indeklimaet. Læs evt mere om ventilation
i bygningsreglementet som kan lånes på biblioteket.

Brændeovn og opvarmning:

Spørgsmål;
Kan det betale sig at installere en børndeovn i et nyt
lavenergi træhus?
Svar;
Godt spørgsmål ! problemet er at en traditionel brændeovn varmer
så meget, at med mindre rummet er meget stort, kan man let få
problemer med for meget varme i rummet. Mange reagerer så med
at skrue ned for brændeovnen, lukke for luften, hvilket så igen
kan betyde at ovnen ikke får nok luft til at forbrænde rent,
med deraf følgende forurening og dårlig brændsels økonomi. Brændeovne
i Danmark er på top 10 over de største kilder til forurening..

Problemet kan minimeres hvis man enten har et varmeflytnings
anlæg eller genvindings anlæg, og accepterer at det er kun når
det er rigtigt koldt, man skal fyre op.

Hvis man gerne vil spare mange penge og have levende ild i
stuen kan man få børndeovne og træpilleovne, der kan sluttes
til centralvarme og varmt vand. Især for træpilleovne kan man
få typer der ikke varmer så meget i det rum hvor de står men
samtidig kan lave eks. gulvvarme i resten af huset og varmt
vand til alle. En sådan løsning ville så blive den primære opvarmning,
så der er ikke brug for anden opvarmning.

Udvendig træbeklædning:

Spørgsmål;
Jeg har kontakt til to forskellige træhuse firmaer, det ene
anbefaler vandret og det andet lodret beklædning. Hvad skal
vi vælge, konen og jeg kan ikke blive enige.
Svar;
Hvis beklædningen er af samme træsort, er det den gammeldags
“klinke” beklædning, hvor træet er spaltet i en svag
trapez form, ligesom på en båd, der er mest holdbare. Det er
den, fordi vandet preller af ligesom fjerene på en gås, og fordi
de nederste brædder kan skiftes hvis der opstår råd.
Lodret beklædning er lidt mere udsat fordi vandet løber ned
i enden hvor træet gerne vil suge til sig. På lodret beklædning
er der meget vigtigt at bunden er skåret skråt så vandet drypper
af kanten, og det åbne endetræ er ekstra godt imprægneret.

Når det er sagt, så kan en facade beklædning på et træhus holde
30-50 år med normal vedligeholdelse, dvs. en weekend hver 6
år. Når facade beklædningen er slidt efter mange år, kan man
uden problemer skifte facaden, facaden er ikke en del af den
bærende konstruktion.

Så hvis man er forelsket i lodret beklædning, eller syntes
den passer bedre til huset så vælg trygt lodret, den holder
rigeligt længe.

se også mit svar ang., trykimprægnering og maling

Trykimprægnering:

Spørgsmål;
Er det ikke rigtigt at trykimprægneret træ skal bruges til facaden
på et træhus, fordi det holder bedre ?

Svar:
Holdbarheden for både Trykimprægneret tær og eks. fyr eller
gran der er malet / vedligeholdt er så god, fra 30 til over
50 år, at jeg personligt ikke synes man skal vælge ud fra holdbarhed
men miljø belastning.
Trykimprægnering er på top 10 over miljøproblemer i Danmark.
Problemet er at efterhånden som det trykimprægnerede træ nedbrydes
af sol og vind, udvaskes de gifte som tæret er imprægneret med,
og ender i jorden omkring huset, hvor det udgør en fare for
familien og senere for grundvandet.
Så til facade træ, der sagtens kan holde med alm. vedligeholdelse,
mener jeg ikke man skal bruge trykimprægneret træ.

Du kan læse mere om træs holdbarhed i Teknologisk Instituts
pjese; “Facadebeklædning af træ” – Viden om træ 3/2000.
Du kan også læse pjecen på nettet følg dette link; http://vot.teknologisk.dk/3933

æLs også mit svar ang. Maling.

Maling af træhus

Spørgsmål:
Hvilken type maling er den bedste, og hvor lang tid går
der før der skal males igen ?
Svar.
Et laserende / transparent produkt holder typisk 4 år, og de
fulddækkende holder 6-8 år før der skal males igen, forudsat
at der er grundet før maling.
læs mere i pjecen Viden om Træ 4/2004, “Malebehandling
af træ anvendt udendørs” udgivet af Teknologisk institut.
Du kan også læse pjesen på nettet, følg dette link; http://vot.teknologisk.dk/13944

Installationsvæg ?

Spørgsmål:
For at spare plads og arbejde vil jeg gerne undvære installationsvæggen,
min tømrer siger det kan man ikke, er det rigtigt ?
Svar;
I dag er der ret skrappe krav til husets tæthed, der må ikke
være utætheder hvor det kan trække ind/ud af. Hvis du ikke laver
installationsvæg, dvs. øger væggen indvendigt med et lag lægter
eller lign, så får du det problem at alle el og vvs installationer
skal føres igennem dampspærren.
Så jeg mener det vil være næsten på umuligt at overholde tætheds
kravene, uden en instalationsvæg

Samtidig skal du være opmærksom på at installationsvæggen bryder
nogle af de kuldebroer der er ved det bærende træskellet, og
den tid man bruger på at montere installanstallationsvæggen,
sparer man når der skal trækkes installationer rundt.

Udenlandsk arbejdskraft

Spørgsmål;
Jeg har checket flere træhus firmaer, og når man
spørger direkte er der flere der bruger udenlandske fabrikker
og udenlandske arbejdere, tør jeg bruge dem?
Svar;
Ofte er de firmaer der bruger udenlandsk arbejdskraft lidt billigere,
så man kan spare lidt penge, men man skal også være opmærksom
på følgende;
Generelt har udenlandske firmaer lidt sværere med at følge med
i de snørklede danske regler, der har været flere store sager
hvor bla. svenske typehusfirmaer ikke fulgte danske regler.
Litauiske og polske firmaer leverer generelt meget tær for pengene,
så husene er solide “træhuse”.
Litauiske og polske firmaer kan have problemer med at deres
håndværkere ikke er vant til samme høje tempo og finish som
nogle danskere forventer. Til gengld er deres håndværkere generelt
mere venlige og servicemindede end de danske håndværkere.
Firmaet skal have overenskomst, ellers risikerer man forsinkelser
pga. problemer med fagforeningen.
Flere danske typehus firmaer har en ret lav pris på et
helt alm. hus uden karnapper, kviste osv. Så umiddelbart
virker de billige og konkurrencedygtige. Men hvis man skal have
lavet lidt om eller tilføjet en kvist eller lignende,
så eksploderer priserne, og slutprisen bliver ret høj.

Udenlandske firmaer kontra små/ store danske firmaer.

Spørgsmål;
Skal man tage særlige forholdsregler hvis man handler med et
udenlandsk firma, og er danske bedre ?
Svar;
Generelt kan man sige at hvis man laver en kontrakt med et udenlandsk
firma, så står man juridisk svagere end hvis man vælger et Dansk
firma.
Det er meget sværere og dyrere at hive et udenlandsk firma i
retten end et dansk. Et dansk firma kan du lave en alm. Stævning
på, et udenlandsk firma risikerer du at skulle stævne igennem
en tilsvarende udenlandsk ”sø og handels ret”, hvilket
er mere besværligt, dyrere og kræver en advokat der har lidt
styr på international ret, læs; er dyrere.
Angående danske firmaer, så mener jeg det er fejlagtigt at mange
tror at store firmaer er mere troværdige / sikre at handle med.
Det kan godt være at de har et gennemprøvet produkt, men hvis
noget går galt kan det være uhyggeligt svært og dyrt, at gå
rettens vej, fordi firmaet har råd til de dyreste advokater,
og kan forhale sagen uendeligt.
Efter min mening er den bedste sikkerhed man kan få ved opførsel
af et hus i Danmark, det er ved at bruge en advokat til kontrakten,
en bygge sagkyndig til at følge husets tilblivelse, og vælge
en mindre entreprenør, gerne en der er medlem af Byg garanti
ordningen. Så står man juridiske stærkest.
Byg garanti giver en ekstra sikkerhed, og det er typisk håndværksmestre
der er medlem af ordningen, som sikrer private kunder i en 5-års
periode.

Tip; Hvis du ikke selv er fagmand, så
allier dig med en tømrer eller en bygningssagkyndig der
kan følge huset undervejs. Se link under punkt 7) opførsel.
Tip; Hvis du laver kontrakt med et udenlandsk firma, så
få indføjet i kontrakten at eventuelle tvister
skal behandles ved den danske sø og handels ret, det
sparer dig for mange udgifter.
Tip; Hvis muligt skriv kontrakt direkte med
en håndværksmester der har byg garanti, det giver ekstra sikkerhed.